Den nye konfirmationsordning
I 1909 indførtes et nyt ritual for konfirmation. I det lyder stadig forsagelsen og trosbekendelsen, men de tre spørgsmål om at forsage Djævelen, tro på den treenige Gud og forblive i dåbens nåde er udgået. Derved vil man afskære eller befri konfirmanden fra at bekræfte og afgive løfter. Tilbage bliver håndspålæggelse og velsignelsen. Den er ændret, ved at »han give dig bestandighed i troen« er udgået og den treenige Gud er udskiftet med den almægtige Gud, hvad retorisk måske er en vinding, men kristeligt set må anses for en forringelse.
På den måde bliver konfirmationen blot et velsignelsesønske om, at Gud vil bevare konfirmanden i dåbens nåde, hvad jo ikke skulle være vanskeligt for en almægtig Gud (se dog 44 til sidst!).
De fleste præster benytter sig af den nye, korte ordning. Forældre og børn, som gør sig tanker om konfirmationens mening, er næppe opmærksomme på hensigten med den nye ordning, men går troskyldigt ud fra, at konfirmation bl.a. må være en bekræftelse af dåben fra den konfirmeredes side. Hvad den nye ordning fortier, medbringer man selv på konfirmationsdagen som en stiltiende forudsætning.
Forrige — Hovedoversigt — Næste
C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny