Ukristeligt syn på konfirmationen
Mange ser i konfirmationen bare en let kristeligt farvet fest til at markere overgangen fra barn til voksen — hvad nu rimer dårligt med skolegangens forlængelse.
Men, når der slås på glasset under konfirmationsfrokosten, gribes der stadig til: »Nu står Claus/Annette i de voksnes rækker«. Sådan forstået bliver konfirmation blot en afbleget udgave af de »vilde’s« manddomsprøver og -riter. Ved dem indføres de unge i stammens religiøse hemmeligheder, udsættes for skrappe prøver og pinsler og kampe med uhyrer og onde ånder, før de kan optages i de voksnes samfund.
På universiteter og seminarier doceres det nu, at konfirmation er en sådan overgangsrite, og det fører til, at børn i skolerne også bliver delagtiggjort i denne lærdom. Enhver kan så, franskkyndig eller ej, slå om sig med den flotte franske formulering »rite de passage«, overgangsrite.
Forrige — Hovedoversigt — Næste
C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny