39. Nødvendigt

Hvorfor er det nødvendigt at tro på Gud?

Det er nødvendigt at tro på Gud, hvis man vil undgå invalidering af sin tænkning og tab af sin frihed. Uden Gud vil man savne et fast udgangs- og holdepunkt for sin tankegang, og den vil opløses i »stump- og smuldtænkning« (19 og 30). Det bevirker, at man bliver blind for sammenhængen i det, som sker, og at man ikke selv tager et standpunkt, men lader sine meninger foreskrive af omgivelserne og af forhold, som hele tiden forandrer sig. Det bliver ensbetydende med, at andre mennesker får for stor magt over en.

Stumptænkningen viser sig i, at et menneske det ene øjeblik tror, mener og vil gøre, hvad der synes lettest og mest fordelagtigt, og så i næste øjeblik — uden selv at være klar over det — går ind for en modsat tankegang og indstilling, hvis det synes at passe i dets kram. Det hele ender med, at den, som ikke tror på Gud, ingen overbevisninger har og ikke anerkender nogen forskel mellem sandhed og løgn, men mener, at »den ene mening kan være lige så god som den anden».

De, som benægter Guds eksistens, kaldes ofte for »fritænkere«, og med en vis ret for så vidt, som de er fri for at tænke, da de lader andre gøre det for dem. At de derfor ofte henfalder til selvmodsigelser, fremgår især af de meninger, som de hylder om moralske spørgsmål.

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt på ny