75. Hvorfor?

Hvorfor er man nødt til at tro, at der er en Helligånd?

Hvis der ikke var en Helligånd, havde vi ikke fået noget at vide om Jesus og aldrig hørt om ham. Nok havde Jesus gentagne gange godtgjort for sine disciple, at han var opstanden, men det indgav dem ikke tilstrækkelig tro og mod til gennem tale og skrift at gøre andre bekendt med, at han lever og er herre, og udsætte sig for den modstand og spot, som et sådant budskab ville blive mødt med. At en var opstanden, ville jo af de fleste blive anset for noget usandsynligt tøjeri, som det ville være klogest at tie med. Mindet om Jesus syntes dømt til at blive slettet ud ret snart, når de, som havde færdedes med ham, inden mange år var borte. Men det gik helt modsat.

På pinsedagen faldt Helligånden pludselig over apostlene, mens de stod midt i en stor folkeskare, og fyldte dem med overbevisning og dristighed, så de straks begyndte at give videre, hvad de vidste om Jesus og hans sejr. Siden da har Ånden i snart 2000 år fortsat med at overvinde budbringernes egen tvivl og frygtsomhed, og med at bryde igennem modstanden mod budskabet om Jesus og holde mindet om ham vedlige, ja, gøre ham ny for hver ny tids mennesker.

Der er et vekselvirknings-forhold mellem Ånden og Ordet (alt, der siges af og om Jesus). Ånden virker altid i forbindelse med Ordet og afhængig af det; men det er samtidig Ånden, som giver Ordet gennemslagskraft.

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny

 

 

 

Så liflig lege vi for Vor Herre