Helligånden som den røde tråd i konfirmationen gennem tiderne.
I den romerske kirke bliver Helligånden meddelt konfirmanden, ved at biskoppen salver ham på hovedet. I denne kirke som i den engelske og i den episkopale skotske kirke nedbedes i velsignelsen Talsmanden, de syvfold gavers ånd, over konfirmanderne (83).
I konfirmationsbønnen hedder det: »Lad samme Helligånd forblive over disse dine tjenere og tjenerinder, som vi har beseglet med det hellige korses tegn, og lad ham ved sin nådefulde nærværelse fuldkomme deres hjerter…«.
Da konfirmationen genindførtes i Slesvig, lod man konfirmanderne bekende troen, for »at de ved Helligåndens kraft kan knyttes stærkere til Jesus Kristus og hans kirke«. Så kort kan det siges, hvad konfirmationen er. I en bøn, som konfirmanderne bad med på, siges det: »at Gud nådigt vil forlene os sin Helligånd, for at vi daglig må vokse i den rette tro og sande gudsfrygt og blive bestandige deri«. I præstens bøn citeres Lukasevangeliet 11,13, og menigheden synger Veni sancte Spiritus (i vor salmebog »Kom Gud Helligånd, kom brat«).
Forrige — Hovedoversigt — Næste
C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny