119. Efter 1736

Konfirmation i Danmark efter 1736

Ved genindførelsen af konfirmation i Danmark i 1736 var den herskende pietisme så opsat på at drive de unge til en personligt tilkæmpet omvendelse og tro, at den næsten overså Helligåndens rolle selv i denne sammenhæng. Dog siges det i en kilometerlang bøn til konfirmationen, forfattet af en biskop, der ikke selv var pietist: »Dine tjenere har ved håndspålæggelse velsignet dem og indbudt din Helligånd at formere sine gaver over dem og i dem! Herre, tag aldrig din hånd, din Helligånd fra dem; reger dem som dine hænders gerninger! Udræk din hånd at styrke, hjælpe og forsvare dem mod alle deres åndelige fjender, og lad ingen rive dem af din hånd«.

Den sidste danske konfirmationsbøn fandtes i alterbogen før 1907. Deri siges blandt meget andet: »Nu er de blevet underviste i dit ord og oplyste om vejen til liv og salighed, og i dag er de komne for selv højtideligt at bekende deres tro. Styrk du dem ved din Helligånd til at vokse i tro, håb og kærlighed«.

Konfirmationssalmerne nr. 407, 410 og 411 giver glimtvis udtryk for, at opretholdelsen i dåbens nåde beror på Helligånden. At den sandhed nu er ved at komme frem i lyset igen, ses af, at helligåndssalmen »Kom Gud Faders Ånd fuldgod», nr. 261, er ved at blive en fast bestanddel af konfirmationsgudstjenesterne.

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny

Så liflig lege vi for Vor Herre