Griber Gud ind, når vi beder? Opfylder han vore bønner?
Selvfølgelig kan Gud gribe ind ligeså meget, som han vil, og gør det vel også for os at se. Men i regelen er der jo ikke noget at gribe ind i; for da Gud er ethvert afsnit af tiden lige nær (44), ved han jo besked med vore bønner, før vi selv er kommet i tanke om at bede, og kan så i forvejen tilrettelægge begivenhederne sådan, at deres forløb fører til en opfyldelse af vore bønner — »før endnu din sorg (bekymring) du vidste, til dig var hans trøst på vej«.
Bønhørelser er så uhyre almindelige, at man langtfra altid husker at takke for dem, ja ofte knapt nok husker, at man engang havde bedt om det, man opnåede.
Forrige — Hovedoversigt — Næste
C.B. Hansen: Gammel tro — Tænkt påny