Lov 106 vedtaget

Lov 106 blev vedtaget torsdag d. 7. juni 2012

Det kom ikke som en overraskelse at lov 106 blev vedtaget ved tredjebehandlingen i Folketinget torsdag d. 7. juni 2012.

85 medlemmer af Tinget vedtog loven om ægteskab mellem to personer af samme køn.
24 stemte imod. 2 forholdt sig neutrale. 68 var fraværende.

Ægteskabets kulturhistorie får dermed tilføjet endnu et kapitel. Ægteskab mellem to af samme køn. Hvad skal man mene? Nogle finder det helt fint, andre kan slet ikke forstå det. Ægteskab mellem to mænd. Ægteskab mellem to kvinder.

Almindelig sund fornuft, common sense, har i generationer vidst, hvad man talte om og hvad man mente, når man sagde, at man var blevet gift. Så havde man fået en kone, hvis man var mand. Og man havde fået en mand, hvis man var kvinde. For almindelig sund fornuft har i århundreder, ja, så langt tilbage vi kan huske, regnet ægteskabet for en ordning mellem en mand og en kvinde.

Det er slut nu. Tillykke Danmark. Et folketing kan vedtage en lov, men kan et folketing også ophæve almindelig sund fornuft?