85. Evigt liv

Det evige liv

Da det evige liv ligger uden for det liv, som vi kender, er det ikke muligt at gøre det anskueligt for os selv eller andre. Men det må være et liv, der er nyt, og som bliver ved med at være det. Det må være glædeligt, og glæden må blive ved med at være ny uden at svækkes ved gentagelse og tilvænning. Mod de teologer, som stiller sig køligt over for troen på et møde med de kære efter døden, må det uforbeholdent og med støtte i det Nye Testamente fastholdes, at der vil finde et gensyn sted bag død og grav, men selvfølgelig under former, som afviger fra, hvad vi kender fra jordelivet.

Evighedslivet må føre til et nyt, helt og sandt kendskab til hinanden, både til dem, som vi her har under- og miskendt, og dem, som vi har overvurderet og været imponerede af hernede. Vi vil komme til at kende dem, som de er, ligesom vi vil få Gud og den, som han sendte, at se, som de er. Hvis ekstatikernes mystiske oplevelser og erfaringer gjorte af folk, som har været i dødens forgård, kan tages som en forsmag på salighedens glæder, vil vi i evigheden blive fyldt med en inderlig kærlighed til mange af dem, som vi her i livet havde et modsætningsforhold til.

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny

Så liflig lege vi for Vor Herre