129. Ihukommelse

»Til min ihukommelse«?

Ordene: »Gør dette til min ihukommelse« angiver vor medvirken i den hellige nadver. Denne består først og fremmest i, at vi minder Gud om, at Jesus har ofret sig for os. At ihukomme er ikke blot at tænke tilbage på det fortidige, men også at drage det frem for at gøre det nutidigt nærværende og virkende. Vi træder dermed selv ind i det, som engang skete, ved at vi lader den Jesus, som påtog sig at bære verdens synder, forene sig med os. Ikke alene bringer vi ham vor tak, men vi kommer med det brød og den vin, som han vil række os igen, forenede med sit legeme og blod.

Til nadveren medbringer vi noget af det, som vi ved vort arbejde har været med til at frembringe, men som så ofte misbruges, og som der strides om i kampen for tilværelsen. Når han desuagtet vil tage det i sin tjeneste, så står det til os at bringe os selv og, hvad vi kan frembringe, som offer — ved ikke alene under selve altergangen, men også ude i livet at stille det i det godes tjeneste og lade det blive andre til hjælp; Således har Jesus helliget os og vort ved at berøre det i den hellige nadver.

 

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny