127. Ny pagts blod

Hvad menes med »den nye pagts blod«?

En pagt er en ordning, som bestemmer forholdet mellem to parter. Der er ligheder men også forskelle mellem den gamle og den nye pagt. Den gamle pagt gjaldt kun Gud og hans udvalgte folk, Israel. Den nye pagt er derimod mellem Gud og dem fra alle folkeslag, som ved tro og dåb er blevet til Guds nye folk, den hellige almindelige kirke. Den nye pagt oprettes og opretholdes ved dåben (104) og ved den nye pagts offer, nadveren (128) med Jesu eget blod.

Den gamle pagts blod var blodet af de lam, som blev slagtet til det påskemåltid, som fandt sted kort før israelitternes udfrielse fra Ægypten. Gud påbød da, at lammenes blod skulle stryges på dørposterne af deres huse, for at dødsenglen, som skulle dræbe alle førstefødte hos ægypteme, skulle gå forbi de huse, hvor den så lammets blod på dørposterne. Ordet påske betyder forbigang. Til den gamle pagts blod hører også blodet af de dyr, som Moses bragte som offer for at besegle pagtslutningen mellem Gud og folket ved lovgivningen på Sinai bjerg. Den gamle pagt gav fred med Gud på betingelse af overholdelse af loven, og gav en tidsbegrænset frelse fra døden. Den nye pagt beror derimod på, at Jesus ved sit eget offerblod har sonet vore synder på korset og dermed har givet os fred med Gud, og den frelse fra døden, som han giver, er evig.

 

 

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny