12. Mænd og kvinder

Mandlige og kvindelige præster

Både det Gamle og det Nye Testamente kender til kvindelige profeter. I det Nye Testamente omtales også en kvindelig missionær, Priskilla, og en kvindelig menighedstjener, Føbe. Noget andet er imidlertid præster; men eftersom alle døbte anses for præster, må det også gælde kvinderne. De har derfor del i alle de opgaver, der er henlagt til de kristnes almindelige præstedømme.

I hedenske religioner møder man ofte kvindelige præster, især ved dyrkelsen af frugtbarhedsguddommene, som blev voldsomt bekæmpede af Israels profeter.

Ny Testamente siger intet om kvindelige præster i betydning af apostlenes efterfølgere som menighedernes pastorer, hyrder, og den himmelske ypperstepræsts medhjælpere og menighedernes tjenere. Det er bemærkelsesværdigt, at skønt Jesus under sit jordeliv var omgivet og betjent af mange kvinder, udtog han ingen af dem til apostle. Det, at heller ingen kvinde blev apostelefterfølger, skyldes måske, at kirken anskues som en kvinde og Herren som hendes brudgom. Derfor falder det naturligst, at de, som har det rollefag at repræsentere brudgommen, også er mænd.

ForrigeKapiteloversigtHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny

Så liflig lege vi for Vor Herre