Hvad er helligt?

Helligt er det, hvorigennem Gud i særlig grad møder os, og som bringer os nær i forbindelse med ham. Derfor taler vi om hellige tider, hellige steder og hellige mennesker (helgener).

• Søndagene er hellige, fordi gudstjenester er henlagte til dem. Af samme grund er også andre af ugens dage, de „skæve helligdage” hellige — (21).

• Steder bliver hellige, hvis Gud dér har givet sig til kende for mennesker, således at det har fået afgørende betydning for dem, — og gennem dem for andre, og/eller hvis Gud gentagne gange har ladet et sted blive skueplads for undere.

• Kirker er hellige, fordi de er bestemte og forbeholdte til gudsdyrkelse og indviede dertil. Ordene fra Johannesevangeliet om, at Gud skal tilbedes i ånd og sandhed, taler ikke imod, at steder kan være hellige, men kun imod at ville begrænse tilbedelsen af Gud til eet eller få steder. Meningen er tværtimod, at Gud netop skal tilbedes på alle de steder, hvor han med Åndens kraft har givet sin sandhed og nåde til kende. På den anden side kan hellighedspræget udviskes og fortabes, hvis et sted eller et hus, der engang er blevet helliget, med tiden bliver en ramme om splidagtighed, forkludrede eller kedsommelige gudstjenester og en afsporet forkyndelse, eller hvis en overdådig udsmykning bærer præg af at tjene til givernes selvforherligelse mere end til Guds ære.

• Alle døbte kaldes i det Nye Testamente for „de hellige”, genfødte i dåben som de jo er til at være Guds børn, befriede og prægede af Jesus. Men nogle bliver det mere end andre. En helgen er derfor en „hellig”, der er blevet så stærkt præget af Jesus i tanke, ord og gerning — undertiden sådan, at de, der har kendt vedkommende, mildest talt må undre sig, — at Gud kan bruge det menneske til usædvanlige opgaver, ja, til at virke undere ved.

Et land, hvor alt og alle bliver så ens, at man hverken vil vide af hellige tider, steder eller helgener, opfylder alle betingelser for et kedeligt, spændings- og meningsløst liv. Af Johannes’ Åbenbaring kapitel 7-9 fremgår det da også, at jorden i dens nuværende skikkelse kun skal bestå så længe, der endnu er nogen, der vil blive til helgener — (73).

Forrige — Kapiteloversigt — Hovedoversigt — Næste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny