5. En ny Herre

Hvem er herre over de døbte, og hvem ikke?

De døbte har Jesus til Herre, og derfor anser de ingen andre som deres herrer. Men de, der anser sig for så frie og selvstændige, at de ikke vil vide af nogen herre, heller ikke Jesus, bedrager i virkeligheden sig selv. De får nemlig i stedet deres omgivelser og de for tiden toneangivendes meninger til at herske over deres tanker og livsstil.

De døbte er friere stillede end andre, for de har kun een Herre over sig, — og det vel at mærke en Herre, der gør dem frie af andre herrer. Kristne har derfor de bedste betingelser for at adlyde det 1. bud: „Du må ikke have andre guder!”

ForrigeKapiteloversigtHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny