65. Adolf

Adolf og Jesus

Et bevis for Jesu eksistens kan måske også findes i brugen af hans navn.

I den sidste menneskealder er præster yderst sjældent kommet ud for at skulle døbe et barn, der hedder Adolf — af grunde, som taler for sig selv. I tiden omkring Kristi fødsel var navnet Jesus (Jesua) meget almindeligt blandt jøderne, men omkring 70 år efter den tid, da Jesus ifølge evangelierne blev korsfæstet, gik hans navn helt ud af brug hos hans folk og må derfor af en eller anden grund have vakt almindeligt ubehag. På samme tid havde kristendommen efterhånden vundet så stor udbredelse, at de fleste jøder må være blevet mindet om modsætningsforholdet mellem Jesus og de toneangivende i hans eget folk. Men der ville ikke have været nogen grund for jøderne til at forkaste Jesus-navnet, hvis man dengang benægtede, at Jesus havde eksisteret.

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny

Så liflig lege vi for Vor Herre