63. Jomfrufødsler

Forskellen mellem de almindelige jomfrufødsler
— og Jesu fødsel af Jomfru Maria?

Når man gør indvendinger mod jomfrufødslen eller gør den til skydeskive for dumme vittigheder, kommer det af, at man har stirret sig blind på det i sig selv betydningsløse: en jomfrufødsel, og man overser sagen, at det, som gør Jesu fødsel af en jomfru meningsfyldt, er, at det var Helligåndens kraft, som bevirkede det.

Jomfrufødsel, befrugtning uden mandlig sæd, forekommer i naturen hos flere lavere dyrearter; men den kan også fremkaldes kunstigt ved stråling, elektrisk og kemisk påvirkning. I et kuld unger, som er jomfrufødte, er alle fuldkommen ens, som var de fremstillede på et samlebånd; men i et kuld af samme dyreart, avlet på normal vis, har hvert individ noget, som gør det forskelligt fra de andre.

I kraft af jomfrufødslen fik Jesus en menneskenatur, som gav ham lighed med enhver. Det ville jo være uforeneligt med billedet, af Guds søn, om han var udstyret med usædvanligt tiltalende eller frastødende træk. Med sin menneskenatur blev Jesus derfor mere lig enhver af os, end vi selv ligner hinanden. Men, fordi det var Helligånden, »den Højestes kraft», som sammen med Jomfru Maria frembragte denne fællesmenneskelige natur hos Jesus, blev han på den anden side beriget med et guddoms¬præg, der alligevel gjorde ham mere forskellig fra enhver af os, end nogen anden er det. Jesu menneskenatur blev af guddommelig art, fordi den blev gennemtrængt af Helligånden. Så enkelt er det, at Jesus er både Gud og menneske.

Når Helligånden ved Jesu dåb og andre lejligheder blev tilført ham, betyder det en forstærkning, en »konfirmation« (113, 116) af den guddomskraft, som han allerede havde fået i moders liv.

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny