135. Bestanddele

Gudstjenestens bestanddele

Alt, hvad der hidtil er sagt, findes egentlig i den kristne kirkes gudstjeneste. Her vil Helligånden gøre alt dette levende og personligt for os, så vi kan tro det og leve på det. — Gudstjenesten består af bønner, vekslende med salmer, oplæsning af to tekster fra Bibelen, prædiken, kirkebøn, trosbekendelse, og til sidst altergang (nadver) og velsignelse. Nogle steder bruges efter den første salme en anråbelse: »Kyrie eleison«, Herre forbarm dig! efterfulgt af Gloria, englesangen fra juleevangeliet: »Ære være Gud i det højeste! osv.«.

De bibelske tekster er næsten altid taget fra det Nye Testamente, den første oftest fra apostelbrevene, og kaldes derfor »epistel«, brev. Er den andetstedsfra, benævnes den »den hellige lektie«, det er helligt læsestykke. Den anden tekst er dagens evangelium, som prædikenen knytter sig til.

 

 

 

 

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny