47. Nyere forklaringer

Nyere videnskabelige forklaringer på skabelsen

Nutidens videnskabelige forklaringer på skabelsen er nærmest på linie med de gamle ægyptiske, idet de hælder til den anskuelse, at alt det stof, som verden består af, oprindelig rummedes i en lillebitte, hårdt sammenpresset klump, der så eksploderede (hvad man ikke kan fortænke den i). Derved fremkom en tåge, der ved at fortætte sig dannede alle himmellegemerne, således også solen, planeterne og jorden.

Marxismen går ud fra, at stoffet, »materien« (af materia, der på latin betyder træ) altid har været til, men underkastet idelig forandring på grund af bevægelse, udladning og indre spænding. Gennem denne »klassekamp« inden for materien udvikledes alle de stoffer, som tingene nu er opbyggede af. Til sidst slumpede de dertil egnede stoffer sig til at gå sammen til at danne levende celler, dvs. celler, der kan omsætte næring og formere sig (50). De udbyggedes og udvikledes efterhånden og blev til planterne, dyrene og menneskene. I sin menneskelige udformning nåede materien frem til bevidsthed om sig selv, simpelthen ved, at den fik spejlet sig i verden og sig selv. Derefter kan mennesket aktivt og planmæssigt selv fremskynde udviklingen, også af sig selv, indtil alt ender i paradisiske tilstande. Materialismen, især i dens marxistiske form, tiltror materien alle de roller og initiativer, som religionerne tillægger deres gud(er), kalder den bare ikke »gud« men i stedet »materien«. Om man vil anse materialismen for en religion eller ej, er altså kun et spørgsmål om sprogbrug.

Det er da kun ved første øjekast forbløffende, at marxister af Friedrich Engels’ observans har syslet med tanken om en opstandelse eller genfødsel. For når materien idelig ombrydes, vil efter et svimlende stort antal år også de stoffer, som en nulevende person er opbygget af, igen finde sammen, nøjagtigt i samme kombination, som de har nu, og derved føre til genskabelse af personens bevidsthed.

Hovedforskellen mellem vore forfædres skabelsesberetninger og dem, som senere tids videnskabelighed tilbyder, er, at for de første fremstod Ymer og koen på et tidligt stadium, mens man nu mener, at dyrene og menneskelignende væsener har udviklet sig langt senere.

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny