43. Flere beviser?

Hvad beviser yderligere, at der er en Gud?

Det, som sker både i folkenes historie og i det enkelte menneskes livshistorie, viser, at der må være lagt en plan for det, og nød- eller modplaner, hvis nogen trodser eller forpurrer planen. Tit er meningen med planen skjult og opdages først sidenhen. Ja, hvad noget skulle være godt for, ses først længe efter. Man kan tænke på de europæiske fyrstehuses skæbne i vore dage; de svigtede jo næsten alle for kortsynet vindings skyld deres egne på den franske revolutions tid. Og for det enkelte menneske kommer ofte meningen med barndommens og ungdommens oplevelser til at træde lysende klart frem i livets aften. Men da ved det også, at der må være én, der bedre end man selv, da de skete, vidste, hvad de skulle tjene til (61).

Forrige Hovedoversigt Næste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt på ny