96. Tilgivelse

Vil Gud ikke tilgive os, hvis vi ikke selv tilgiver andre?

I denne sammenhæng frister den danske bibeloversættelse os til misfor­ståelse. At Gud ikke »vil« har intet med vilje at gøre. »Vi« er bare fremtidsordet, som når vi siger: »i dag kommer jeg«, eller: »i morgen vil jeg komme, i overmorgen vil jeg være kommet«. Sagen er: Når vi ikke tilgiver, er grunden inderst inde, at vi har for store tanker om os selv og mener, at vi aldrig får brug for nogens tilgivelse, for vi er helt rigtige. Hvis vi har den indstilling, vil vi stille det samme krav til andre, at de også har at være rigtige og således ikke have behov for tilgivelse, så lidt som vi selv. Hvis Gud alligevel skulle tilgive os noget, vil vi ikke opfatte det, men det vil glide af på os som vand på en gås.

Derfor tjener Fadervors femte bøn: »Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere« til at rive os ud af en sådan selvovervurdering. Vi skal ikke alene bede om tilgivelse, men også gøre os klart, at vi trænger til den.

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — Tænkt påny