88. Tale og nærhed

Man skal tale med Gud

Hvis man tror på Gud og regner med ham, vil det være mærkeligt og meningsløst ikke at have noget at tale med ham om. Mange mennesker ynker sig selv over, at Gud er blevet borte for dem. De skulle vist have talt noget mere med ham. Forsømmer man at tale med Gud, bliver han uundgåelig med tiden uvirkelig og fremmed for en. Beder og takker man ham ikke, glider han ud af ens betragtning, og man ender med at tilskrive sig selv æren for goder, held og redning. Gud ved i forvejen, hvad vi ønsker og trænger til; men gider vi ikke tale med ham om det, vil det være mindre gavnligt for os, om vi får det, end det vil være, når vi ved at bede ham om det og takke for det gør os klart, at vi får det af hans hånd (22, 34).

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny