87. Forskellige former

Forskellige former for bøn og anledninger til bøn

Man kan bede sammen med andre eller alene, bede hørligt eller i sit stille sind. Der findes regelmæssigt tilbagevendende bønner som morgen- og aftenbøn, gudstjenestens bønner og de særlige bedegudstjenester, som kaldes tidebønner og er fordelte over det meste af døgnet på bestemte klokkeslæt. Det modsatte er lejlighedsvise bønner, når der er noget særligt, man vil opnå, eller man vil afværge en bestemt fare eller trussel (sygdom, krig, misvækst, naturkatastrofer osv.).

Nogle bønner er faste, dvs. de er udformede i forvejen. Det gælder gudstjenestens bønner og de fleste andre bønner, som bedes i fællesskab. Andre bønner kaldes frie. I dem finder den bedende selv de ord, som skal siges. Det gælder især de bønner, som bedes tavst og alene. Man kan bede, hvor det skal være, midt i vrimlen, eller når man om morgenen iler til skole eller arbejde, hvis man i skyndingen ikke tog sig tid til det, inden man gik hjemmefra.

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt påny

Så liflig lege vi for Vor Herre