Kristendom og politik?
Kristne bør stille sig kritisk og forbeholdent over for politik. Det gælder både i indenrigs- og udenrigspolitik. Alle politiske grupperinger, være sig til »højre« eller til »venstre« vil udgive det for sandt og retfærdigt, der i en given situation anses for mest fordelagtigt for dem, for så i en anden situation frejdigt at udgive det stik modsatte for sandhed og ret.
Kristne skal forsvare det bestående samfund over for partier og regeringer, som ønsker at gøre borgerne retsløse og afhængige ved at fratage dem deres ejendom og velerhvervede eller nedarvede rettigheder. Men de skal modsætte sig det bestående, når det gør sig til redskab for kapitalmagt, der truer med at udnytte, bedrage og undertrykke befolkningen. Kristne skal bekæmpe alle, der tror sig kaldede til at bestemme over borgernes private livsførelse for ad den vej at lave om på mennesket og samfundet (19).
Som kristen må man ikke slutte sig til et parti, der vil fratage kirken og de kristne retten til at gøre deres synspunkter gældende på lige fod med ikke-kristne i alle samfundets offentlige anliggender og institutioner. Kristne må selv afgøre med deres samvittighed, om de kan stemme på såkaldte »borgerlige« partier, der ikke helhjertet gider tage sig tid til at bekæmpe forsøg på at svække kirken. Til det almindelige præstedømme hører også kampen mod alle, der vil lægge hindringer i vejen for gudstjenester, kristen forsorg og undervisning for børn og unge — uanset det gode, som de samme kristendomsfjendske kræfter menes at virke for i andre sammenhænge.
Forrige — Hovedoversigt — Næste
C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt på ny