28. Politik

Kristendom og politik?

Kristne bør stille sig kritisk og forbeholdent over for politik. Det gælder både i indenrigs- og udenrigspolitik. Alle politiske grupperinger, være sig til »højre« eller til »venstre« vil udgive det for sandt og retfærdigt, der i en given situation anses for mest fordelagtigt for dem, for så i en anden situation frejdigt at udgi­ve det stik modsatte for sandhed og ret.

Kristne skal forsvare det bestående samfund over for partier og regeringer, som ønsker at gøre borgerne retsløse og afhængige ved at fratage dem deres ejendom og velerhvervede eller nedar­vede rettigheder. Men de skal modsætte sig det bestående, når det gør sig til redskab for kapitalmagt, der truer med at udnytte, bedrage og undertrykke befolkningen. Kristne skal bekæmpe al­le, der tror sig kaldede til at bestemme over borgernes private livsførelse for ad den vej at lave om på mennesket og samfundet (19).

Som kristen må man ikke slutte sig til et parti, der vil fratage kirken og de kristne retten til at gøre deres synspunkter gælden­de på lige fod med ikke-kristne i alle samfundets offentlige an­liggender og institutioner. Kristne må selv afgøre med deres sam­vittighed, om de kan stemme på såkaldte »borgerlige« partier, der ikke helhjertet gider tage sig tid til at bekæmpe forsøg på at svække kirken. Til det almindelige præstedømme hører også kampen mod alle, der vil lægge hindringer i vejen for gudstjene­ster, kristen forsorg og undervisning for børn og unge — uanset det gode, som de samme kristendomsfjendske kræfter menes at virke for i andre sammenhænge.

Forrige Hovedoversigt Næste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt på ny