19. Andre guder

Hvad er andre guder?

Hedningerne afbildede og forestillede sig himmellegemer som guder, det samme gjorde de med andre kræfter og fænomener i naturen, som har betydning for frugtbarhed og trivsel. Efterhånden fandt man også på afguder for alle samfundslivets virksomheder, love og sædvaner. Nu om dage, i hvert fald i de såkaldte civiliserede nationer er dyrkelsen af de gamle afguder for længst ophørt, og deres navne tillægges højst symbolsk betydning, som når f.eks. Venus står for kærlighed og Mars for krig. Men afgudsdyrkelse som sådan lever dog videre derved, at den nu som før ytrer sig i, at man dyrker det skabte i Skaberens sted. Derved går den ofte i eet med materialisme (46).

En afgud er noget, der har gjort sig til herre over for meget af ens tid, og som behersker ens tanker og tale. Det sker, når f.eks. ting, varer, »forbrugsgoder« optager et menneske i den grad, at det lader sit forhold til sig selv og dem, som det møder på livets vej, ude af betragtning og mister blik for, hvordan det, som sker i samtiden og i dets eget livsløb, hænger sammen. Både meninger og tankevirksomhed falder i stumper og smuld (39). Der leves fra ting til ting, fra nyanskaffelse til nyanskaffelse, som ofte er glemt dagen efter eller viser sig at være unyttig. Det fører til, at penge og kortvarige nydelser bliver til en afgud. Når egne meninger og tanker er gået i smuld, bliver skik og brug og det, som man formoder, at omgivelserne mener, til eneste rettesnor her i livet, altså til en afgud. Derved bliver statussymbolerne til afgudsbilleder.

En afgud af lidt højere orden er karrieren. For den må de fleste andre hensyn vige. Til de lavere guder hører fartberuselse, larm og støjende musikalske affaldsprodukter. De tjener kun til at flygte fra tomheden og sig selv, og til at overdøve livets alvorlige krav.

Helt modsatte er de finere afguder, som tilbyder en stram og kunstig forklaring på tilværelsens mening og sammenhæng. Det er de »fikse ideer«, på nutidssprog: ideologier. De er frugten af et sjæleligt forfald af epidemiskt omfang. Af rene selvfølgeligheder og ud fra en vilkårlig og forenklet tydning af det verdenshistoriske forløb sammenkoges, under rig anvendelse af videnskabeligt klingende ord, en alt omfattende forklaring på menneskehedens udvikling og mål. Sådanne ideologier kan så bruges politisk som redskab til at beherske folk, forsøge at lave om på samfundet og på mennesker og bestemme over deres ære, liv (fremtid) og gods (28).

ForrigeHovedoversigtNæste

C.B. Hansen: Gammel tro — tænkt på ny

Så liflig lege vi for Vor Herre